Honda bil på vejen

Honda
Vejhjælp

Hvis du skulle komme ud for teknisk havari, sørger Hondas assistance for, at du hurtigt og praktisk kan fortsætte din rejse uafhængigt af, hvor i Europa du befinder dig.

Assistancetjenesten kan være til stor hjælp, hvis uheldet skulle indtræffe. For os hos Honda er det helt naturligt, at vores kunder altid skal kunne fortsætte deres rejse på en hurtig og nem måde.

Telefonnumrene til hjælp er afhængigt af din Honda model og hvor du geografisk befinder dig.

For en ny Honda dækker gratis vejhjælp i:

3 år

Honda vejassistance gælder for nye Honda-biler, der sælges i Danmark i 3 år fra første registreringsdag.

Hondas vejhjælp er kun et opkald væk

Telefonnummer til Honda Assistance i forbindelse med Honda modellerne: Jazz e:HEV Hybrid, Jazz Crosstar e:HEV Hybrid, HR-V e:HEV Hybrid og Honda e:

  47 37 25 12

Telefonnummer til Honda Assistance for øvrige modeller fra Danmark:

  80 20 20 07

Telefonnummer til Honda Assistance for øvrige modeller fra udlandet:

  +45 70 23 90 07

Hondas vejhjælp kan godkendes til indgående opkald fra autoriserede førere i et relevant køretøj i en gyldig vejhjælpsperiode, når denne er berettiget til at modtage de anmodede tjenester i følgende lande: Storbritannien (inkl. Isle of man og Kanaløerne), Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Polen, Belgien, Holland, Schweiz, Sverige, Danmark (inklusiv Færøerne), Norge, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Luxembourg og Ungarn.

Alene efter Hondas skøn kan Hondas vejhjælp også godkendes til indgående opkald fra autoriserede førere i et relevant køretøj i en gyldig vejhjælpsperiode, når denne er berettiget til at modtage de nødvendige tjenester i tilfælde af ulykke, nedbrud eller hærværk i følgende lande: Albanien, Bulgarien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Finland, Gibraltar, Island, Letland, Liechtenstein, Litauen, Cypern, Moldova, den europæiske del af Tyrkiet, Monaco, Andorra, Grækenland, Nordmakedonien, Rumænien, Montenegro, Portugal, Irland, Estland, Malta og Slovenien.

Følgende er eksempler på, hvad der kan indgå i Hondas vejhjælp:

Reparation på stedet: Foretages, hvis det drejer sig om en mindre fejl (dvs. under en times arbejde).

Bugsering: Hvis fejlen ikke umiddelbart kan afhjælpes, bugseres bilen til et Honda værksted.

Hvis bilen ikke kan repareres samme dag, kan du frit vælge mellem følgende Honda Assistance-serviceydelser:

a) Erstatningsbil
b) Hotelovernatning
c) Hjemtransport eller fortsat rejse

Afhentning af den reparerede bil – Hvis du er rejst hjem eller rejst videre i løbet af reparationstiden, tilbyder Honda Assistance dig en 1. klasses togbillet, hvis rejsetiden er under 8 timer, eller en flybillet på økonomiklasse, når du skal hente din bil.

Levering af reservedele i udlandet: Hvis reparationen af din bil kræver reservedele, som ikke findes på det værksted, hvor bilen blev indleveret, sørger Honda Assistance for, at delene bliver leveret til det pågældende værksted.

I tilfælde af sammenstød, indbrud eller andre skader, der er forårsaget af udefra kommende faktorer, hjælper Honda Assistance selvfølgelig, men du skal selv betale for de leverede ydelser (f.eks. hotel, billetter, bugsering mv.).

Hondas vejhjælp vil ikke blive godkendt, hvor:

Det relevante køretøj umiddelbart før nedbruddet, ulykken eller hærværket var farligt eller overlæsset eller ikke var i køredygtig stand.

Der har været en urimelig forsinkelse i rapporteringen af nedbruddet, ulykken eller hærværket.

Der anmodes om dette i forbindelse med eller umiddelbart efter deltagelse i væddeløb, rallykørsel eller tidskørsel, autotest eller anden motorsportsbegivenhed.

Den autoriserede fører ikke er til stede på tidspunktet for nedbruddet, ulykken eller hærværket og ikke kan være til stede på det tidspunkt, hvor Hondas vejhjælpsvagt ankommer.

Hondas gratis vejhjælp omfatter ikke:

Service eller samling af køretøjet, hvor det er nødvendigt som følge af forsømmelse eller mislykket arbejde på det relevante køretøj, bortset fra når dette er hos Honda.

Rutinemæssig vedligeholdelse og løbende reparationer som f.eks. reparation af defekte radioer, cd-afspillere, pærer til interiørlys eller opvarmede bagruder.

Udgifter til reservedele, brændstof, olie, nøgler eller andre materialer, der er nødvendige for at reparere det relevante køretøj.

Udgifter til værkstedets arbejdskraft, som ikke ydes på stedet for nedbruddet, ulykken eller hærværket, og som er nødvendig for at reparere det relevante køretøj.

Eventuelle yderligere afgifter som følge af manglende lovligt og funktionsdygtigt reservehjul eller reservedæk i det relevante køretøj (medmindre dette ikke som standard leveres af Honda).

Udgifter eller afgifter i forbindelse med aftapning eller fjernelse af brændstof, smøremidler eller andre væsker som følge af, at der er hældt en uegnet væske på.

Opbevaring eller bevogtning af det relevante køretøj, hvis den autoriserede fører ikke er til stede.

Ydelse af tjenester til det relevante køretøj, når det befinder sig på privat ejendom (f.eks. på værkstedet), medmindre den autoriserede fører kan fastslå på tilfredsstillende vis, at ejendommens relevante ejer eller bruger har givet tilladelse dertil.

Eventuelle udgifter til personlig transport bortset fra de udgifter, der er inkluderet i videretransport.

Alle færge- eller vejafgifter, der opkræves i forbindelse med det relevante køretøj, der trækkes eller bugseres.

Generelle vilkår for Hondas vejhjælp

Hondas vejhjælp ydes alene efter vores skøn, hvilket betyder, at vi i sidste ende kan beslutte, hvorvidt Hondas vejhjælp vil blive ydet. Vi vil dog gøre en rimelig indsats for at yde Hondas vejhjælp i henhold til og i overensstemmelse med disse vilkår.

Hondas vejhjælp gælder kun for relevante køretøjer: (I) op til en maksimal vægtgrænse på 2500 kg/2,5 ton) bruttovægt ("bruttovægt"), og (II) som transporterer op til 7 passagerer inkl. fører (men begrænset til det relevante køretøjs antal lovlige siddepladser, og forudsat at disse personer befandt sig i det relevante køretøj på det tidspunkt, hvor nedbruddet, ulykken eller hærværket fandt sted).

Hvis campingvogne eller anhængere trækkes på tidspunktet for nedbruddet, ulykken eller hærværket, og hvis Hondas vejhjælp er godkendt, vil vi bestræbe os på at få campingvognen eller anhængeren bugseret sammen med det relevante køretøj (trække dem, hvis det er relevant), forudsat at campingvognens eller anhængerens bruttovægt sammen med det relevante køretøj ikke overstiger 3500 kg/3,5 ton, og den lokale bugseringsudbyder har tilladelse til det.

Se alle vilkår her:

Vil du vide mere?

Find og kontakt din lokale Honda forhandler her.