Tandremsskift

Tandremsskift
Få et komplet tandremsskifte
hos Andersen Biler

Den er god nok. Et tandremsskifte er måske din bils vigtigste værkstedsbesøg!

I modsætning til f.eks. bremser, kan du ikke mærke, hvis tandremmen er slidt. Derfor ender flere med at køre, indtil den knækker.

Dette kan dog medføre alvorlig skade på motoren med store udgifter til følge, og det er derfor vigtigt at følge bilfabrikantens anbefalinger for netop din bil. Dem kender vi hos Andersen Biler.

Hvorfor er det vigtigt at få skiftet sin Tandrem?

Få svaret i videoen.

Citroën tandremsskifte

Skift tandremmen i din brugte Citroën og forbliv godt kørende.

Hvad
er tandremmen?

Bilens tandrem er en af motorens vigtigste dele. Nogle biler kører med en såkaldt taktkæde (eller knastakselkæde) i stedet for en tandrem.

En tandrems eller taktkædes funktion er at få knaster og krumtap i motoren til at dreje rundt i takt og i det rigtige tempo.

Tandremmen er lavet af kraftigt gummimateriale, og den ligner mest af alt en gigantisk sort elastik. Den er fyldt med tænder/takker på indersiden, som netop sikrer at krumtapakslen og knastaksel kører i samme tempo, og ikke glider på noget tidspunkt.

Hvornår
skal min tandrem skiftes?

Det kan variere meget, fra bilmærke til bilmærke for hvornår deres tandrem skal skiftes.

I din bils servicebog kan du se det anbefalede tidspunkt fra bilfabrikanten af, for udskiftningen af netop din tandrem.

Dog svinger det normalt fra 60.000-120.000 kilometer kørt. Og det er altså mere antal kilometer kørt end alderen af tandremmen, at det kommer an på.

Hvorfor
skal jeg få foretaget et tandremsskifte?

Umiddelbart kan det virke dyrt at få skiftet en tandrem. Dog kan regningen blive langt større, hvis du ikke skifter i tide. Dette skyldes, at en beskadiget eller slidt tandrem kan ødelægge selve motoren, og så taler vi pludselig om en værkstedsregning i en helt anden størrelsesorden.

Hvis tandremmen knækker pga. slid, mister motorens ventilstyring sin rytme og stemplet rammer ventilen som et projektil. I bedste fald skal hele topstykket udskiftes, i værste fald skal hele motoren udskiftes.

Spar penge - få tandrem og vandpumpe skiftet samtidig

Når du skal have skiftet tandremmen, bør du også overveje at få skiftet vandpumpen, da du i sidste ende vil kunne spare penge på det.

Vandpumpen er en vital komponent, som sikrer, at bilens motor holder længst muligt, og at den fungerer optimalt. Den sørger for at holde temperaturen konstant, så din motor ikke overophedes.

Da det er en tidkrævende og større opgave, at få skilt motoren ad for at skifte tandremmen og vandpumpen, så vil der være en stor besparelse ved at skifte begge dele samtidig. En vandpumpe har også kun sjældent en længere levetid end det interval som tandremmen har.

Så da både tandrem og vandpumpe er vitale dele i din bil, og da begge dele slides, giver det god mening at skifte begge dele samtidig.

Skal taktkæde i bilmotorer også skiftes?

I mange moderne motorer sidder der en såkaldt taktkæde i stedet for en tandrem. Den har samme funktion som tandremmen, da den får knaster og krumtap i motoren til at dreje rundt i takt.

Men i modsætning til tandremmen forventes taktkæden at holde i hele bilens levetid. Derfor er der heller ikke et udskiftningsinterval i servicebogen for biler med sådan en.

Dette er dog ikke ensbetydende med at der ikke kan opstå problemer med taktkæder i motorer. Ligesom andre mekaniske dele kan de blive slidt og enten blive for lange eller knække. Selvom det kun er meget få, at dette sker for, så kan det i sidste ende betyde at motoren går i stykker.

Men problemer med taktkæden kan blive opdaget i tide. Hvis du oplever støj fra motoren eller en ujævn motorgang kan dette være advarselstegn. Og hvis en motorlampe tænder, skal bilen slukkes og bugseret til dit lokale værksted, så vi kan vurdere skaden.

Få tandremsskifte på dit lokale autoriserede værksted

Når du kører din bil ind på et autoriseret værksted hos Andersen Biler, ved du at din bil er i trygge hænder. Her er mekanikerne og teknikerne specialuddannet og opdateret med den nyeste viden indenfor netop dit bilmærke og model.