Put din bil i telefonen, og få en verden af muligheder
Vidste du, at flere og flere bilmærker kan kobles til din smartphone? Og at der er gode muligheder i spil for at få en forbedret ejer- og brugeroplevelse?
Når din telefon er forbundet med din bil, opstår der en verden af nye muligheder, hvor du for eksempel kan styre ladetider, forvarmning, navigation og se bilens servicehistorie. Der er selvsagt også mulighed for at spejle nogle af telefonens funktioner på bilens infotainment skærm og meget, meget andet.
Det hele afhænger dog af hvilken bil og model, du har.
Herunder har vi samlet de apps, der findes til vores seks brands; Citroën, Ford, Hyundai, Honda, Nissan samt Suzuki, og der findes links til både Android og Apple styresystemer.
Hyundai
Hyundai har hele tre apps - der er tale om:
1. minHyundai er en elektroniske servicebog, der også giver mulighed for online booking af service. Appen sender også en indkaldelse i forbindelse med eventuelle fabrikskampagner og giver desuden gode fifs og tricks til din bil.
2. Bluelink en app der er nyttig til dig med en Hyundai elbil. Kan bruges til ladetider, forvarmning (nogle modeller) og styring af ladetider.
3. Charge myHyundai giver dig en oversigt over ladenetværk, når du er på farten.
Ford
Har du en Ford, så bør du kigge nærmere på appen, FordPass. App’en har blandt andet en lokaliseringsfunktion, som kan vise, hvor du sidst har placeret bilen, men du kan også fjernlåse eller starte bilen, bestille service til bilen og meget mere.
Suzuki
Har du en Suzuki S-Cross fra 2022 og frem, bør du se nærmere på Suzuki Connect, som blandt andet giver dig mulighed for at låse bilen, se rækkevidde, placering og andet nyttigt.
Nissan
Den første er NissanConnect, som giver dig en lang række nyttige features. Du kan fx aflæse dæk- og olietryk, se status på dine airbags og fjernbetjene flere af bilens funktioner.
NissanConnect EV er en app til din elektriske Nissan, hvor du kan styre ladetid, forvarmning (nogle modeller) m.m. Du kan også styre funktioner såsom opladning af batteri eller klimaanlæg, når du er på farten eller væk hjemmefra.
Honda
My Honda+ er oplagt til dig, der vil holde øje med din elektriske Hondas status, placering og opladningsinformationer.
Citroën
MyCitroën er pt. ikke så udviklet som mange af de andre apps, men i takt med at der kommer flere og flere elektriske modeller til, vil appen helt sikkert blive udviklet med tiden.