Det grønne og bæredygtige nyder i dag - velfortjent - særstatus i vores samfund, og netop derfor er det på sin plads at fremhæve et vigtigt princip: Vedligeholdelse. Det giver nemlig mening, at vi passer på vores biler, og du kan gøre flere ting, hvis du også kan se en idé i at holde din bil godt kørende.
Vedligehold giver os glæde
Der er mange aspekter i vores liv, hvor vi synes, det giver mening at vedligeholde vores ting. I selve begrebet bor endda en selvfølgelighed, ingen bør være imod. Vi holder vores ting "ved lige". Tingene bør ikke "stå" skævt, de skal "fremstå" korrekt - de skal "bestå". Dét, der ikke "står" er faldet.
Vi vedligeholder vores hjem, vores relationer, os selv. Og vi finder endda en stor glæde i vedligeholdelse. Det kan være den vedligeholdende proces i sig selv, men det kan også være slutresultatet, der opbygger en meningsfuld følelse i os.
Vi nyder at se, at vores ting er vedligeholdte. Vi nyder at vide, at de er i form til at modstå tidens nedslidende gang. I en tid, hvor vi for alvor skal tænke på, hvordan vi forbruger mindst muligt energi, vil jeg godt slå et slag for, at vi passer på vores biler. For det giver mening, at holde vores biler kørende - også økonomisk mening.
1. Vær servicemindet
Alle biler kræver service, og du bør derfor huske at overholde din bils serviceinterval. Når din bil serviceres, er det ikke det samme som reparation. Service gøres, så du mindsker muligheden for reparationer. Et anbefalelsesværdigt tiltag er en serviceaftale, der i virkeligheden er vedligholdelse på abonnement.
Du betaler et fast beløb hver måned, og det er er med til at skabe budgetsikkerhed for dig. Du kan tilmed få en serviceaftale, der også dækker reparationer, og den løsning er for dig, der i virkeligheden ønsker en "all inclusive" forsikring mod et fast månedligt beløb.
2. Hold rusten væk - og slip for støj
Det er meget forskelligt, hvor god en rustbeskyttelse, bilmodeller af født med. Og det har faktisk en betydning for os nordboere, der er "begunstiget" med et klima, der giver rusten ben at gå på. Derfor bør du i høj grad overveje at få din bil rustbeskyttet.
Når din bil rustbeskyttes, afmonteres en række komponenter, og teknikerne sprøjter en belægning på bilen, som hindrer rustdannelse. Du kan endda også få en lyddæmpende belægning i samme ombæring, hvis du vil mindske dæk- og motorstøj, der opstår under kørsel. Det er jo faktisk også ganske smart.
3. Bilpleje er hovedrengøring
Bilpleje er meget mere end bare en nyvasket bil. Misforstå mig ikke - en grundig bilvask gør underværker for din bils fremtoning, men hvis du vil genskabe følelses af "ny bil", så skal din bils interiør også vedligeholdes.
Du bestemmer naturligvis selv, hvor grundigt du vil pleje din bil, men uanset hvad, vil du blive overrasket over, hvilke underværker bilpleje kan gøre. Træt af ridser? Lugt i kabinen? Falmende lakering? Bilpleje er svaret.