Listen over biler der kører længst på literen i 2023 er udgivet

Kvinde der fylder benzin op på sin bil

Hvilken bil kører længst på literen i 2022?

Top 10 biler, der kører længst på literen

I disse tider med stigende benzinpriser er det godt at have en brændstoføkonomisk bil. En bils energiklasse er et godt udgangspunkt, men i sidste ende kommer det an på, hvor mange kilometer den kan køre på literen.

Da flere og flere sorterer dieselbilen fra, og man med elbiler og plug-in hybridbiler mere kigger på rækkevidden, har vi i denne liste udelukkende fokuseret på benzinbiler, hvor selvopladende hybride eller mild-hybride motorer naturligvis er tilladt.

Ikke mere sniksnak - her er top-10-listen over de benzinbiler fra 2022, som kører længst på literen:

 

1. Toyota Yaris Op til 26,3 km/l
2. Renault Clio Op til 22,7 km/l
3. Honda Jazz Op til 22,2 km/l
4. Toyota Aygo X Op til 22,2 km/l
5. Toyota Corolla / Suzuki Swace Op til 22,2 km/l
6. Fiat 500 Op til 21,7 km/l
7. Renault Arkana Op til 21,3 km/l
8. Suzuki Swift Op til 21,3 km/l
9. Citroën C1 Op til 20,8 km/l
10. Hyundai i10
Kia Niro
Kia Picanto
Mazda 2
Peugeot 108
Op til 20,8 km/l

Hvorfor kan én model have forskellige energimærker?

Næsten alle modeller har flere varianter, og disse forskellige varianter kan sagtens variere i, hvor langt de kan køre på literen. Både motor, udstyr og gearkasse kan påvirke den endelige energiklasse og bilvariantens brændstoføkonomi.

F.eks. har en Suzuki Swift 1,2 Hybrid Action med manuelt gear energimærke A++. Mens en tilsvarende Suzuki Swift 1,2 Hybrid Action med automatgear har energimærke A+.

Overvejer du ny bil? Så burde du overveje den sjove Suzuki Swift. Se den her.

 

Kia Xceed

Hvilken SUV kører længst på literen?

På listen af biler, der kører længst på literen, findes der mange små biler og kompakte SUV’er. De er normalt den type bil, der kører længst på literen. Men at presse hele sin familie ind i en kompakt bil er ikke lykken for enhver.

SUV’en (Sport Utility Vehicle) er hurtigt blevet en af de mest ønskede biltyper blandt danskerne. Den gode plads i både kabine og bagagerum samt den høje siddehøjde er hovedårsagerne til, at den er blevet så populær. Men SUV’ens vægt og størrelse gør, at den ikke kører lige så langt på literen som de kompakte.

Den SUV, der kører længst på literen, er: Kia XCeed med 18,9 km/l.

 

Forskellige energiklasser for benzin og diesel

Da diesel- og benzinbiler ikke udleder lige meget CO2 pr. pr. liter brændstof, er klasserne for de to biltyper ikke ens. En benzinbil skal køre mindst 28,4 km pr. liter benzin for at opnår den højeste energimærkning A+++, mens en dieselbil skal køre mindst 31,9 km/l.

Plug-in hybrid-biler kører længere på literen end de fleste benzinbiler. Derfor ligger de normalt oppe i denne klasse. F.eks. kører en Hyundai TUCSON Plug-in Hybrid 71,4 km/l, hvilket giver den energiklasse A+++.

Alle bilerne på top-10 listen af benzinbiler har energiklasse A++, hvilket betyder, at de kører mellem 20,8 - 28,3 km/l.

Udover at man sparer penge på brændstof, så sparer man også penge på den grønne afgift ved at køre i en bil med en god energiklasse. Grøn ejerafgift beregnes ud fra, hvor langt køretøjet kører pr. liter brændstof. Jo længere bilen kører, jo lavere bliver den grønne ejerafgift.



Leder du efter en brændstoføkonomisk dieselbil?

De fleste dieselbiler kører langt på literen. Selv hvis du kigger efter en brugt bil, som kører på diesel, kan energiklassen sagtens være over A, hvilket betyder, at den kører omkring 20 km pr. liter diesel.

Vi har mange brugte brændstoføkonomiske dieselbiler til salg f.eks. VW Golf og Peugeot 208.



Hvad er en hybridbil?

Der findes forskellige typer af hybridbiler. Den almindelige hybridbil starter ved hjælp fra den elektriske motor, og derefter tilpasses mængden af el til den kørte hastighed. Den virker bedst – og er mere økonomisk – ved lave hastigheder, derfor er en hybridbil optimal ved bykørsel. Ved højere hastighed bruger hybridbilen sin benzinmotor.

Læs mere om begreberne i vores grønne univers.



Hvordan fastsætter man, hvor langt biler kører på literen?

Når man læser om, hvad nye biler kører på literen, er det udregnet efter WLTP (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure).

Alle nyregistrerede personbiler, der bliver solgt i EU, skal have deres brændstofforbrug målt efter metoden WLTP. Denne nye målemetode erstatter den tidligere anvendte NECD-metode, da WLTP er mere retvisende.

Er du nysgerrig på, hvor langt din nuværende bil kører på literen med dig selv som chauffør?

Fyld tanken helt op, og nulstil triptælleren. Når det er tid til at fylde op igen, noterer du antal kilometer og hvor mange liter, du kan fylde på tanken. Divider kilometertal med liter benzin, og så har du kilometer pr. liter.

Kilde: https://fstyr.dk/da/Klima-og-Milj%C3%B8/Hvor-langt-paa-literen